"Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser indenfor LM-både, samt at medvirke til at udveksle erfaringer og ideer omkring LM-bådene i Danmark."

Siden om vore årstræf og arrangementer.

 

Dersom nogen ligger inde med billeder - eller historier - fra tidligere træf, vil vi være meget glade for at modtage dem. Husk at I også selv kan lægge billeder ind i vores billedgalleri.

 

Hans Erik

 

###############################################

###############################################

 

Korsør 17. 18. juni 2017

 

Her vil blive lagt oplysninger ind efterhånden som der er nyt at berette om programmet, deltagelse med videre.

 

Det foreløbige program kan allerede nu ses på hjemmesiden. Se her

 

Husk at melde jer til : klik her.

 

Sidste nyt:

13. marts 2017: Endnu ingen nyheder.

30.05.2017: Så nærmer vi os weekenden for vort årstræf i Korsør.

Vi opfordrer jer til at få set på vejrudsigterne, jeres kalender og jeres lyst til og mulighed for at deltage, så vi kan blive mange flere end den beskedne flok, der lige nu har tilmeldt sig til vort stævne.

Lokalt har Herluf informeret om vores stævne via pressemeddelelser først i maj måned. Se her.

Deltagerlisten aktuelt pr. 30. maj 2017 kan I se her.

 

Find nu endelig frem til tilmeldelsesformularen på vores hjemmeside og tilmeld jer. Det ville være dejligt med mindst lige så mange deltagere som sidste år i Bogense.

Vi glæder os til at se havnen fyldt med LM både i alle størrelser og til at kunne byde jer velkommen til en weekend i bådfællesskabets tegn.

 

mvh for bestyrelsen, Hans Erik

 

7.06.2017: Trods ekstra fremtrædende annoncering på vores egen hjemmeside og opslag i Facebookgruppen og en tidsfristforlængelse for tilmeldelse måtte vi konstatere, at der var meget lille tilslutning til at deltage i vort årstræf i Korsør. Af hensyn til de involverede parter (havn, sejlklub, musik med flere) valgte vi derfor at aflyse vort stævne for i år.

Ingen tvivl om, at de 7 tilmeldte både og vi fra bestyrelsen kunne få et hyggeligt ophold og en udbytterig weekend sammen.

Vi i bestyrelsen måtte dog desværre konstatere, at enten har vi valgt et forkert tidspunkt, et forkert sted eller et program, som ikke har ret manges interesse.

I bestyrelsen vil vi så overveje, hvordan der skal arbejdes med lignende aktiviteter fremover, ligesom vi vil tage emnet op på den kommende generalforsamling.

Vi opfordrer desuden jer alle til at komme med forslag, så der igen fremover kan regnes med tilslutning til aktiviteter som årstræffet eller alternative arrangementer.

 

Med venlig hilsen

 

LM Klubbens bestyrelse. Hans Erik

Bogense 2018.

28. juni 2018: Herlufs beretning om vores årstræf.

Tak til Erika for en dejlig beretning om en LM23 sejlads til vort træf.

 

Tak til jer alle for medvirken til endnu et herligt træf.

Sejlerhilsener fra bestyrelsen

God sommer.

 

27. juni: Farvel og tak for et dejligt årstræf 2018 i Bogense. På gensyn i 2019. Billeder fra træffet kan I allerede se i vort billedgalleri og lidt senere kommer der en beretning om vort træf her på siden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

18. juni: Sidste hilsen før vi ses til træffet. Vejrguderne har boosted vinden lidt her de sidste dage, så det ser ud til, der kan blive fart på mod Bogense. Se på udsigterne her. Det kan anbefales at gennemføre nogle natsejladser med de mere jævne og mindre vindstyrker!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

16. juni: Velkommen til nogle dejlige solskinsdage i Bogense. Vejrudsigten er da fin og skulle motoren svigte, er der passende vind til at bringe skuden sikkert frem til tiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. juni: Lidt nyt om havnepladserne: Når I ankommer i perioden torsdag til lørdag henvender I jer til formand eller næstformand og får udleveret vores specielle havnemærkat for træffet. Den gælder for træf-perioden torsdag til afgang senest mandag, hvor klubben betaler havnelejen. Kommer I før torsdag eller sejler I senere end mandag skal der betales havnepenge for perioden før og efter træffet, helt som normalt.

Vi planlægger at lægge formandens og næstformandens

både i den inderste krog mellem bro 38 og 37, så der er

adgang til os fra opholdsområdet med borde og bænke.

Alle røde pladser ved bro 37 og 38 er reserveret til både,

der skal deltage i vores træf.

14. juni: seneste deltageroversigt, se her.

 

 

 

10. juni: Så ramte vi tilmeldingsfristen og det kan med glæde konstateres, at vi bliver 68 deltagere og 32 både tilmeldt.

Nyeste deltageroversigt kan ses ovenfor! Er der noget vi har anført, som man gerne vil have justeret, så giv endelig besked, så prøver vi at rette ind.

 

8. juni: Så er det ved at være sidste udkald for tilmeldelse.

Vejret ser fortsat ud til at blive rigtig godt til vores træf, så brug nu dagen og weekenden på at melde jer til, I der overvejer det.

 

5. juni 2018, Grundlovsdag.

Så er der kun få dage tilbage før tilmeldingsfristen udløber og vi skal give havnen besked om deltagende både. I kan nå det endnu, så skynd jer at udfylde tilmeldingsskemaet. Lige nu er vi 52 deltagere som tror vi kan se frem til nogle solrige dage i Bogense og i godt selskab med andre LM-sejlere.

 

 

28. maj 2018: Så nærmer vi os tidspunktet 10. juni, hvor vi skal kunne give havnen besked om antal deltagende både til vort stævne. Dejligt mange har allerede meldt deres ankomst og med den herlige vejrudsigt, der foreløbig kendes til for juni, kan vi godt begynde at tro på rigtig godt vejr til vort årstræf. Mon ikke også vort program i kombination med den gode udsigt til godt sejlervejr skulle kunne lokke endnu nogle stykker til at deltage og dermed sikre en rekordstor deltagelse? Det håber vi på.

17.04: Hej alle. Nu er der under 2 måneder til, vi gerne skulle vide, hvor mange der kommer til vores årstræf.

Dersom det kan hjælpe jer i jeres planlægning er der mulighed for at sejle jeres båd til Bogense allerede fra søndag den 17. juni. Så kan I have den liggende gratis indtil vores træf, forudsat der ikke er nogen om bord.

Ligeledes kan I have den liggende gratis uden ombordværende efter vores træf indtil den 1. juli, dersom det kan passe ind i jeres planer.

Vi glæder os til at mødes med jer i Bogense.

For bestyrelsen, Hans Erik

 

13.03: Så er programmet for årets træf klar og kan ses her.

I kan tilmelde jer til træffet her.

 

Februar: Vort årstræf i 2018 finder sted i Bogense, og tidspunktet bliver 21. - 25. juni.

Noter jer datoerne og sæt X i jeres kalendere.

Vi er ved at lægge sidste hånd på programmet for årets træf og informationer og tilmeldelsesskema kommer på vores hjemmeside umiddelbart efter den 16. marts.

Mere om programmet vil løbende blive lagt ind her, så følg endelig med.

 

###############################################

Bogense 2016

22. juni 2016: Efter et meget vellykket årstræf : Links til billeder og videoer fra træffet. 1. ved Herluf. 2. ved Hans Erik.

I er velkomne til at lægge billeder ind enten i disse albums eller i vort galleri.

 

Beretning af Herluf Jensen:

 

Vellykket LM Træf i Bogense

Så kom weekenden, hvor LM klubben satte bådfolket stævne til træf i Bogense.

Vi havde i bestyrelsen jo lagt et program og havde dermed også nogle tanker for stævnets indhold. Dog er det kun rammerne vi kunne levere. Deltagerne bestemte hvor godt indholdet og resultatet blev.

Med 18 tilmeldte både og ca 40 personer fandt vi i bestyrelsen målet var nået for deltagelsen denne gang. Vi var jo på usikker grund… hvor mange ting spiller ind. Nogle ting havde vi absolut ingen indflydelse på såsom vejret og humøret…

Vi fik alt det vi havde forestillet os og lidt mere til… Høj sol og humør, glade og positive mennesker – dramatik…!!!

 

Nogle både kom rigtig langvejs fra – fra nord og øst – og andre hvor det var knapt så langt fra syd og vest. Alle både mødte frem med positive besætninger med lyst og interesse for andre mennesker og – både. Alle var fantastisk positive til både at kigge og vise frem – alle tror jeg - med et oprigtig ønske om at kigge hinanden over skuldrene, lære, give og hente inspirationer.

 

Lørdagens åben båd mellem kl. 10 og 14 gav måske ikke så mange turister på havnen i Bogense at byen kunne mærke det på omsætningen, men nogle kiggede dog forbi – også nogle LM ejere fra nær og fjern , som ikke selv havde muligheden for at deltage sejlende ved træffet. Allerede fra morgenstunden var LM bådfolket startet med at udveksle erfaringer og gode ideer på bådebroerne.

 

Bådene fik virkelig stort besøg denne lørdag af nysgerrige LM entusiaster… Denne interesse og erfaringsdeling mellem bådejerne var faktisk kendetegnet for hele tiden under træffet og det er lige kernen i LM klubbens ånd.

Det sociale møde på bådebroen kl. 15 kunne således ikke sætte et punktum for et punkt i træf-programmet – kun sætte et komma for næste punkt. Grillaftenen i klubhuset.

Hjælpsomme hænder sørgede for at bestyrelsen fik dækket bord og forberedt grillene. Husorkestret ”PÅ VALSEN” mødte rettidigt op og afprøvede stemmerne før deres optræden. Som en af musikerne sagde: ja, det kan godt være vi ikke er verdens bedste musikere, men humor har vi da! Han havde ret. De to var ganske fornøjelige og underholdende – de passede ganske godt ind i træffets ånd og havde flere spøjse indslag. Et par træfdeltagere supplerede ganske godt med lidt optræden.

Deltagerne fik nogle hyggelige stunder og måske etableret nogle nye kontakter. Festen sluttede ved midnatstid.

Vi rykkede søndagens program med morgenbord frem til kl.0900, idet de fleste deltagere havde en forestilling om at vende næsen hjemad omkring middag. Eftersom der var rigelig med rundstykker tilbage, tror jeg, at alle fik hvad maverne kunne klare.

Oprydningen gik hurtigt med hjælp fra funktionsdygtige kostesvingere, så vi kunne levere et ny poleret klubhus tilbage til Bogense Sejl Klub med tak for lån.

Når jeg ved indledningen også nævnte ”dramatik”, så blev denne del leveret af LM 27 ”Cortez” fra Fredericia med Flemming Jacobsen som skipper og med sin familie som besætning. Omkring middagstid stod de ud af havnen for at sejle hjemad. Ikke langt fra indsejlingen til havnen fik de imidlertid motorproblemer, hvilket er et rigtig skid sted i frisk vestenvind omkring 8 m/s. Vinden ind fra siden, båden voldsomt rullende og på hovedet ned i motorrummet – og tankerne for hvornår båden ikke længere kunne bunde…. Da skal hovedet holdes koldt…!

Heldigvis havde Flemming mobiltelefon nummer til en af deltagerne i træffet. I sin LM23 med festflag og frivillige gaster stod Erik Johansen fra Stige havn straks ud af havnen for at komme de nødstedte til assistance. Sammen kom de stille og roligt tilbage til trygge Bogense Havn og besætningen kunne sunde sig lidt mærkede af oplevelsen. Problemet blev løst i havnen, hvor erfarne bådfolk sammen med Flemming kiggede fejlen ud og fik den udbedret. Det blev dog en reduceret besætning, som sejlede båden hjem senere på dagen, hvor 4 både fulgtes ad mod det jyske.

Det var en fantastisk weekend – tak alle sammen.

Tak til alle for medvirken til et herligt træf.

Sejlerhilsener fra bestyrelsen

Hans Erik.

 

 

 

###############################################

Orø 2015 Tryk her for billeder fra træffet

Så blev LM-træf 2015 afholdt.

I år foregik festlighederne på Orø, hvor Connie og Leif i fællesskab med havnefoged Bjarne havde sørget for de bedst mulige rammer for afholdelsen af vores træf, selv herligt vejr havde de skaffet os. En stor tak for indsatsen til jer.

Der var sørget for en flot samlemappe med oversigt over seværdigheder, oplevelsesmuligheder og oplysning om vores program. Gratis cykler var der også sørget for, så de der havde tid og lyst kunne komme rundt og opleve den ca. 3X5 km. store ø fra landsiden. Herligt.

Når man nærmede sig havnen fra søsiden viste ”festriggede” LM´ere os vejen og at der foregik noget på havnen. Dejligt syn.

Alle tilmeldte nåede frem i god behold, med godt humør og vilje til at få en rigtig god træf-weekend ud af det. Det tør antydes, at det lykkedes rigtig godt. Tak for indsatsen til ”alle mand” også skipper Carlsen med nyerhvervede Nikoline, som meldte sig under LM-Klubbens faner og deltog i festlighederne.

Der vil blive lagt lidt billeder ind fra vores event, når vi kan slippe rorpinden og har fået samling på materialet (under LM træf 2015).

Håber at møde mange LM-sejlere til LM træf igen i 2016. Vi planlægger efter, at det bliver i det sydjyske/fynske område og at det bliver anden weekend i juni. Mere herom, når sommerens sejladser er vel overstået.

Sejlersæsonen er i gang, så her fra ønskes alle en rigtig god sommer med masser af sejleroplevelser og god vind i sejlene.

Del gerne jeres oplevelser med os og hinanden herinde på hjemmesiden. Det kan I gøre ved at sende historier eller billeder til vores Webmaster Per Sanderhoff Jensen, per.sanderhof@mvb.net .

Med sommerhilsener fra bestyrelsen

Hans Erik

 

###############################################

EJERSLEV 2014 Tryk her for billeder fra træffet

 

 

Den første båd anløber Ejerslev allerede torsdag eftermiddag, direkte fra Aalborg, det skal siges at det blæste godt over Løgstør bredning den eftermiddag, og de to sejlere så også brugte ud, jeg spurgte kaptajnen om hvordan turen var gået, hvortil han resolut svarer "vi har mere tang ovenpå bompresenningen end der er i hele Limfjorden" , vi morer os lidt over den udtalelse, og får fastgjort båden til broen.

I løbet af fredagen anløber der flere både, det blæser ikke så medet som i går, bådene bliver anvist plads ved gæstebroen sammen med Aalborgbåden, LM-klubben har fået lov at ligge samlet ved hele gæstebroen, (ialt 120 meter bro).

Lørdag formiddag anløber de sidste tilmeldte både Ejerslev, (ialt 12 både). I år er det første gang at alle tilmeldte ankommer til træffet, enten i båd eller i bil, det er rigtig godt. Der er både fra Ålbæk, Mariager Fjord og Skive, som nogle af dem der er kommet længst væk fra.

Vejret er denne lørdag med fint solskind, der hyggesnakkes på broen, og så sker der igen en overraskelse, det er første gang at, formand Birger, IKKE skal tænde grillen i en regnbyge, så nu har vi brudt med denne trælse tradition med våd grillkul at starte på.

Vi er 30 sejlere til fælles grill om aftenen med hyggeligt samvær og musik leveret af Carsten og Preben, som har været med lige fra starten med det første træf i Middelfart, ja det er jo så en "lille" jubilæum på 5 år.

Søndag er der igen i år fælles morgenkomplet, hvor der bliver hygget med "sømandshistorier" fortalt af sejlere fra Mariager.

Ved middagstid bryder sejlerne så småt op for at sejle hjemover, til arbejde mandag, eller videre tur på ferien mm.

Vi fra bestyrelsen siger tak til alle,

og håber vi ses i 2015 til træf et sted på Sjælland.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

FREDERICIA 2013

 

Allerede fredag aften er de første både kommet i havn ved G-broen i Fredericia Lystbådehavn. Vi har fået lov til at bruge ungdomsklubhuset med faciliteter under hele vores LM-træf, den ligger lige ved G-broen, så det er alt sammen så praktisk.

I løbet af lørdag formiddag kommer der flere både til havnen, 9 ialt trods det blæsende vejr. Den sidste båd anløber havnen lørdag eftermiddag i rigtig dårligt vejr, som udviklede sig til decideret uvejr mellem kl. ca. 15:30 - 17:30, med storm regn og sne... ja sne, men det plejer jo altid at regne en byge lige inden vi skal tænde grillen, ingen undtagelse i år, men ca. kl. 18:00 bliver det pludseligt fint vejr med høj sol og næsten ingen vind.

Vi får tændt grill og er ca. 32 sejlere til grillaften med hygge, levende musik og underholdning, festen slutter i god ro og orden ved midnatstid.

Søndag er der fælles morgenkomplet med det hele, hvor vi hygger os sammen inden sejlerne begynder at bryde op for at sejle hjem, da vinden vil tager til hen over dagen sejler de fleste tidligt af sted.

Vi fra bestyrelsen siger tak til alle,

og håber vi ses i 2014 til LM-træf et sted i Limfjorden.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

 

DRAGØR 2012

Blev aflyst pga. for få tilmeldinger

 

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

 

NIBE 2011

Træffet begynder allerede fredag aften hvor de første både ankommer til gæste-broen, som vi har fået tildelt det halve af, så vi kan ligge samlet.

I løbet af lørdag formiddag ankommer de sidste både, så vi når op på 13 besøgende både, i størrelsen fra 23 fod og op til 32 fod, den båd der kom længst fra sejlende var fra Thisted.

Der var åben båd i de fleste af bådene i løbet af lørdagen, og intereserede gæster fra byen var omkring gæstebroen den lørdag, og nogle var om bord for at se og opleve en LM-båd på nær hold, og se hvor meget plads der er i en sådan båd.

Ved 17:00 tiden blev der tændt op i den store grill ved klubhuset, og som sædvanlig (kan man næsten sige), kom der en regnbyge, men da Birger nævnte noget om at hente 50 ltr. diesel, fortrak regnen og den kom ikke tilbage mere den lørdag, så det blev en hyggelig aften med god grillmad, nogle tog en sving om til musik, leveret af Karstens trio.

Under spisningen finder LM-klubben en simulator (spejl pult) frem med det formål at teste medlemmernes duelighed til at manøvrere i smal farvand, en øvelse der viste sig at fremkalde stor morskab blandt alle.

Søndag er der fælles morgen buffet med det hele, og derefter er der hyggelig samvær ved bådene, og som søndagen skred frem begyndte de fremmødte både så småt at vende stævnen hjemad igen, der var dog enkelte der ventede med at sejle til mandag formiddag.

Vi fra (bestyrelsen) siger tak til alle, og håber på mange LM-træf fremover.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

MIDDELFART 2010 Tryk her for billeder fra træffet

Træffet begynder sådan set allerede lidt fredag 16/7, hvor flere både ankommer til bro nr. 8, og hyggen spreder sig hurtigt.

 

Lørdag ankommer der løbende flere både og snakken går lystigt, der bliver sat skilte på de både som ønsker at holde åben båd, så andre kan se hvordan man har indrettet sin båd, alle er med på det, og der blev udvekslet ideer og fortalt sjove sejler historier.

Sidst på eftermiddagen bliver der tændt op i grillen og så kom der en ordentlig regnbyge, alle tog det med et smil og det var da også den eneste som kom, imens vi spiste og et par timer frem underholder (Karsten og Preben på valsen), med gamle sømandsviser og underholdning.

Så var der forskellige konkurrencer bl.a. hvem der kunne holde en snurretop længst kørende, og pæneste splejsning blev tildelt en af vores lokale LM-ejer i Middelfart som var den skrappeste til opgaven.

En logbog signeret af (bestyrelsen) for første LM-træf i Danmark gik til den længst fra sejlende LM-båd, som kom til træffet fra Grenå Lystbådehavn, efter maden blev der hygget og danset, festen sluttede i god ro og orden ca. kl. 23:00.

Næste dag var der fælles morgenmad og det blev som ta selv bord, alle hjalp til og igen havde vi en hyggelig formiddag, i løbet af eftermiddagen vinkede vi farvel til de fleste, men nogle valgte at vente til mandag med at sejle videre.