LM Sommertræf på Aarø, 2019

REFERAT: Som arrangør af udendørs aktiviteter i Danmark må man bare være indstillet på, at man har en med, eller modspiller i vejrguderne. De har fat i den lange ende og kan afgøre hvordan et arrangement opleves.
LM Sommertræf på Aarø, 2019
LM Sommertræf på Aarø, 2019

Os, der færdes ude på vandet ved især, hvor betydningsfuldt vejret spiller ind på vores oplevelser. Selvfølgelig har ”de vise” ret, når de siger der intet er i vejen med vejret, kun med påklædningen.

Joh, men det giver altså forskellige oplevelser om der blæser en ”pelikan”, er koldt med vandet stående ned i stænger. Eller om der er høj sol med 25 graders varme.

Årets lokaltræf på Aarø denne weekend vil nok mest huskes for den forudgående store interesse fra medlemmerne med 20 tilmeldte både fra nær og fjern. Dernæst de mange frameldinger som følge af sygdom og dårligt vejr.

Alligevel ankom der 10 både fredag i rimeligt godt og stille vejr. En besætning kom af nød i bil lørdag og endelig kom en hardcore besætning sejlende fra Sønderborg med en ”svag til let” vind i nakken. Vores tilmeldte tyske sejler havde misforstået det danske sprog. Han ringede lørdag morgen og spurgte til træfstedet. Svaret var naturligvis ”Aarø”. Han svarede, at han var der allerede – Ja, men altså på Ærø og i Marstal. LM træf måtte vente til en anden god gang, med rette destination plottet ind på kortet.

Fredag eftermiddag og aften fik de fremmødte faktisk en ganske hyggelig tid, hvor vi kunne hyggesnakke på broen og nyde aftensolen over en sodavand… Der blev tid at hygge med havnefogeden og Cafeejer Olaf, som fartede rundt på sit el-løbehjul og alligevel tog sig tid til at hyggesnakke med havnens gæster – som jo også i sidste ende er hans cafe-gæster. Faktisk to funktioner, som godt kan administreres fornuftigt – og effektivt. Desværre havde han den erfaring, at næsten 20% af havnens gæster forsøgte at unddrage sig at betale havnepengene. Det syntes jeg er voldsomt og ganske urimelige tal. Således hørte nogle af vores deltagere senere, at havnefogeden måtte argumentere med nogle sejlere om at få betalt havnepengene, idet de mente det var gratis – frihavn o.l., Aarø havn er kommunal havn og ikke med i frihavns-aftalerne. Jo- med store både må der jo nok spares et sted- eller hvad?

Lørdag morgen startede fugtigt, blæsende og koldt. Åbningen af træffet kl. 10 blev henlagt til en nybygget læ- og grillhytte lige i nærheden af broen. Flot hytte, som vi fik at vide ville få aftagelige eller flytbare vinduer inden næste sæson. Det skal nok blive et rigtigt godt tiltag. Den ekstra beskyttelse mod vinden kunne vi godt have brugt, for selv om vi var i tørvejr var blæsten kold.

Vejret indbød således heller ikke til at vi i stor udstrækning gik rundt og kiggede ned i hinandens både. Det meste af snakken foregik derfor i skuret, hvor folk næsten alle var klædt varmt og i regntøj. Heldigvis som arrangør kunne jeg konstatere – som jeg egentlig allerede vidste ville ske – at når to LM bådejere mødes, så opstår SØD MUSIK og ”musikken” spillede.

En blanding af Jysk og Fynsk..

 Jeg ved ikke om vejrguderne havde tænkt på, at næste indslag under træffet var i ”den gode sags tjeneste”, men regnen holdt op og vejret blev for en tid noget bedre. Så efter en velfortjent frokost i bådene var alle besætninger tilsagt til møde kl. 13 ved SAR båden, som stationen på Aarø har til rådighed.

Dansk Sørednings Selskabs (DSRS) stationsleder, Rita Sørensen (første kvindelige bådfører, første kvindelige bestyrelsesmedlem og første kvindelige stationsleder) havde sørget for to rutinerede herrer fra deres frivillige mandskab bestående af ca. 25 mand, Flemming og Carsten, gav os et lille indblik i hvorledes sådan en lokalstation blev kørt og hvilke opgaver der kom til dem.

Moderselskabet i Sverige tæller over 115000 medlemmer modsat i Danmark, hvor medlemsantallet er væsentligt lavere og omkring de 5000 medlemmer. DSRS har store visioner og håb om langt flere stationer og medlemmer. Således havde Aarø stationen i 2018 udrykninger 76 gange til både små og store og alvorlige hændelser/ulykker på vandet. Stationens SAR båd havde de fået overdraget fra en svensk station, som allerede havde skiftet båd en gang siden og som nu igen skulle have ny båd. Man måtte konstatere, at det er dyrt at starte en station op – og koster ca. 1.000.000 kroner i opstart. Mandskabet er ulønnet og frivilligt arbejde. DSRS betaler de forskellige søværnsmæssige uddannelser, som mandskabet skal igennem f.eks. VHF certifikat og duelighedsbevis. Mange frivillige er stadig erhvervsaktive, hvilket betyder endnu flere folk til at være i beredskab. På Aarø havde man ikke en vagtplan, men kørte det efter en sms-kæde – hvor der fra vagttelefonen blev rundsendt udkald. Herefter meldte folk sig ind og mødte frem. Forskellige opgaver kræver forskelligt mandskab og antal. Aarø dækker således over Lillebælt fra den nye Lillebæltsbro til Fynshav. Det er et stort område. Deres SAR båd kunne gå 36 knob med dens 2 motorer med hver 300 hk. Motorkraft, så de vil i given situation kunne være rimeligt hurtigt fremme om vind og vejr tillod det.

DSRS havde tæt samarbejde med ”SOK”, alarmcentral og Lyngby radio. I nødsituationen anbefales at bruge bådenes nødsendere for at få bedste hjælp hurtigst muligt – og i mindre alvorlige tilfælde at kalde 114 eller kontakte DSRS lokale stationer på deres telefoner. Stationernes telefonnumre kan findes på DSRS hjemmeside.

I Den gode sags tjeneste opfordres LM Klubbens medlemmer til at tegne medlemskab af DSRS til 550 kroner årligt. LM Klubben donerede efter informationen 1500 kroner til DSRS.

 

Denne udbytterige fortælling fra DSRS blev rundet af i læskuret på havnen, hvor snakken blev genoptaget med en øl eller vand før besætninger, som følge af optræk til regn, trak man ned i bådene igen til måske lidt lunere omgivelser og en kop varm kaffe. I hvert fald var jeg, og nok også alle andre træfdeltagere, glade for at vores både er rimelig vandtætte. Syndfloden var det ikke – kan jeg nu konstatere. Jeg var ikke sikker i lørdags. Hold da op hvor der pludselig væltede vand ned fra oven. Dårligt nok kunne vi se nabobådene i regnen.

Men intet varer ved og sidst på eftermiddagen vendte det gode vejr tilbage. Faktisk fik vi set solen gå ned i vest lige efter vi havde indtaget festbordet og indledt festmiddagen i telt hos Cafe Aarøs Perle. Papirdug på bordene, blomster og lys og pænt dækket op til os 23 festdeltagere. Skal man fremhæve noget fra menukortet, må det være altid friskfanget fisk fra køkkenet.

Jeg overvejede kort at lade vinen udgå af programmet til næste år. Snakken var jo gået rigtigt godt hele dagen. Måske billigere at smøre ganerne med vand? Men vand i Danmark siges at være både hårdt og kalkrigt. Så kan det vist ikke være sundt at drikke for meget vand. Jeg tror derfor, at vi beholder vinen på programmet. Selskabeligt og hyggeligt. Det tror jeg alle syntes træffet blev. Det håber jeg også gælder vores 1. gangs deltagere og at de får lyst til at komme igen.

Der blev ikke fortalt ”løgnehistorier” under middagen (absolut ikke), men en lidt ”krydret” historie er vel heller ikke at foragte? Lidt krydderi kan i hvert fald godt gøre historierne langt sjovere.

Lørdag morgen efter morgenbuffet skiltes vi og drog hjemad. Et par stykker smuttede før en vis herre kom ud af fjerene. Under festmiddagen blev der luftet forslag til aktiviteter for næste års program. Så vær klar til at finde støvler og vaders frem. Det siges, at man kan gå til Assens og det vil vi se efter om passer…………………… på gensyn 2020!

 

Aarø Kalv

 

 Se billeder (Galleri)