LM Klubbens Årstræf 2019

Aldrig tidligere har der været så mange LM både samlet et sted på samme tid.
Vi satte igen rekord i tilmeldte og fremmødte både med en masse dejlige humørfyldte mennesker.

Lykkeligvis fandt sommeren samtidigt til Danmark og til LM Klubbens Årstræf i Bogense.

 


Havnen og byen, som bestyrelsen har besluttet i årene fremover skal danne rammen for klubbens landstræf, med den begrundelse, at byen ligger rimelig centralt i vores land.

Igen var vi heldige med dejligt sommervejr til vores arrangement, som naturligvis altid vil være bedst og mest vellykket med høj sol og stille vejr til vores aktiviteter på broerne og ved bådene.

Livet er ikke det værste vi har med oplevelserne på vandet, og i LM Klubben ved møde med alle disse humørfyldte sejlere – næsten os alle sejlende i både af betegnelsen ”morfar eller farfar” både eller ”badekar”, som LM 27’erne ofte kaldes i folkemunde. Vores LM’er er både velbygget, sikker at være i på alle tidspunkter derude på vandet og ikke mange andre både lever på samme vis op til brugbar og funktionsdygtighed til familieture i det danske farvand.

Vi LM bådentusiaster møder troligt op hver år og viser vores både frem som var det nogle af verdens største vidundere. Og det er ikke helt forkert. Vi kigger de andre både efter i sømmene for at aflure unikke løsninger. Bådene er jo ens… skulle man tro, men der er vist ikke længere mange ens LM både uanset type efter 40 år på vandet. Man kan vel med rette sige, at bådejerne gennem årene har videreudviklet bådene og til stadighed gør det. Det er spændende og mange bådejere har åbenbart en lille Georg Gearløs maven.

Sikkert er det, at under LM Klubbens årstræf med de mange bådentusiaster er det muligt at hente mange guldkorn, som måske godt kan komme til at koste lidt guldmønter på sigt….

 

Den danske ”HUGGE” og det sociale samvær på broerne er vigtige elementer under træffet – og igen gik snakken lystigt. Snakken gik ikke overraskende på vore småproblemer med bådene. Tingene har jo det med at gå i stykker om sommeren medens vi har travlt med at bruge det. Bådene ingen undtagelse. Under træffet er samlet stor viden og nogle har mere viden end andre – og som gerne øser ud af dem. Nogle hiver endda værktøjet frem og afhjælper et problem hist og pist under træffet. Hjælpsomheden er stor og prisværdigt.

Klubbens medlemmer er heldigvis ganske almindelige mennesker med begge ben ”solidt plantet på jorden” uden snobberi. Der er plads til alle uanset om man ejer en lille eller stor båd. Det er slet ikke det tingene drejer sig om. Det er det sociale fællesskab som bådene og dermed klubben giver os, som betyder noget!

Lille eller stor båd. Lidt sjovt er det nu at se Søren Hindsgaard-Mogensen med sine godt 2meter kravle ned i sin 23’er.  Den passer meget bedre i størrelse til hans Erika….

 

Det er svært at fremhæve en båd som værende bedre velholdt i forhold til andre. Med omkring 40 års brug vil tidens tand ofte kunne ses på bådene på trods af flot og kærlig pleje. Der mødte dog én båd og bådejer op til årets træf, som gjorde stor indtryk på mig. Peter Clement Madsen med sin næsten nyindkøbte LM 30 Cathrine af Aalborg. Denne flotte LM 30 med sin røde stribe på siderne vagte opsigt. Flexiteek på dækket så flot ud efter 6-7 års brug. Indenbords levede båden op til det ydre med lidt lysere træsort end normalt for LM bådene. Alt så helt nyt ud. Fantastisk flot båd og motorrummet ingen undtagelse. Jeg tror Peter kunne arbejde i motorrummet med hvide handsker og handskerne bagefter stadig ville være hvide… Sådan båd hører til sjældenhederne.

Smuk som et stjerneskud, som tiden går, smukkere ser hun ud

Konceptet for LM Klubbens Årstræf ser ud til at fungere og være tilfredsstillende med en aktivitet (bustur) fredag og dermed give tidligt fremmødte en ekstra pensionist-oplevelse. Mange deltagere er jo stadig arbejdsaktive og har dermed ikke mulighed for deltagelse. Med årets bustur til Morten Korchs Museum og Kjærgaard Transportmuseum og rundtur i det Fynske landskab med Gerda Johansen som succesfuld guide – kan det blive spændende at se hvad hun måtte gemme i ærmerne til næste år. Både busturen og besøget hos ”Danmarks største modeltraktor samling” var der stor tilslutning til. KÆMPE tak til Gerda og Erik for deres store hjælp til træffet.

Endeligt var det glædeligt at se og møde nogle gæster til programmets ”åben båd”. Et ungt par jeg talte med, var mødt frem for at konen skulle se en LM båd – og måske ender de som deltagere ved træffet næste år. Hvem ved?

Som udviklingen har forløbets sig med deltagere til klubbens aktiviteter og Årstræffet, varer det nok ikke mange år inden vi må stille krav til Bogense Marina om en havneudvidelse for at vi kan være der alle sammen……..

Hermed et hjertevarmt tak for igen et dejligt og hyggeligt møde og på gensyn i 2020.

Herluf

Se også mange flere billeder fra alle årstræf under Galleriet