Løgstør Bådebyggeri – med mere !

af Per Sanderhoff

Bag den rødmalede træfacade, skjuler der sig et mindre bådeværft, der udfører såvel vedligeholdelse som nybygning af træbåde.

Men udover det, har indehaveren Finn Nielsen – som i øvrigt er udlært som bådebygger på det nu nedlagte Krogh & Christensens skibsværft i Thisted – en spændende og omfattende niche, nemlig undervisning i forskellige dele af kunsten: at bygge og aptere en båd.

Kalenderen for det kommende år byder således på kurser som: Aptering, Klinkbygning, Vedligeholdelse og værktøjsslibning, Reparationer på træbåden, Byg en halvmodel, Overfræser grundlæggende, Teak på kistebænke og Teakdæk.

Kurset “Teak på kistebænke” var hjemmesidens udsendte deltager på en weekend her i december. Det var i høj grad et kursus, der gav forståelse både for betjening af håndværktøj som for maskiner, samt hvordan man skulle opbygge teaklåget. Da prisen på teak p.t. er tårnhøj, blev der i stedet arbejdet med en model udført af billigt gran. Og spændende var det fra start med opstregning til montage af listerne og afkortning og tilpasning af både skæve vinkler og af runde hjørner.

Projektet skulle afsluttes med at lægge sort fuge, men det blev droppet, da vi ikke ville køre hjem med en meget afsmittende låge. Men vellykket blev det, og kan bestemt anbefales.

l overføres til en montage plade

Et sådant resultat kan man da kun være stolt af!
tv: bådebygger Finn Nielsen og th. min medkursist Kim Fuglsang

Adressen er: Havnevej 5, 9670 Løgstør

www.baadebygningskurser.dk