Referat fra Vintertræf Kolding 2021, fortsat

fortsat fra forsiden:

. . .  livet var som indehaver af en virksomhed indenfor bådbranchen forløber sig med udfordringer.

Der var således skabt en skøn intim stemning allerede inden Erik i værkstedet med en helt ny Vetus motor fortalte deltagerne om livet med en bådmotor og hvordan man kunne forsøge at undgå motorproblemer i sejlsæsonen. Både Erik og Martin delte ud at deres erfaringer høstet som mangeårig bådmekaniker og indehaver af bådfirma med eget serviceværksted.

Hyndesyningskursus ved Kirsten Sørensen og
Lars Sørensen, Nybøl v. Gråsten

En lille flok entusiastiske deltagere med mod på syning af egne hynder til båden fik fortalt og vist på skærm hvilke udfordringerne man ville komme ud for under processen. Under kyndig forklaring fra Kirsten med en baggrund som uddannet skrædder og med Lars, der havde lavet en PowerPoint fremvisning til at supplere undervisningen med, blev deltagerne lukket ind i ny verden og et stort projekts mange facetter.

Socialt træf med deltagere
fra NORD-SYD-ØST og VEST.

Der var under hyggelige former vi mødtes til lidt julehygge i Kolding Sejlklubs lokaler denne aften. Juleanretning med mad leveret udefra og drikkevarer fra Klubbens lager. Skøn borddækning og et selskab, hvor snakken gik livligt hen over bordene og med sidemanden. Skønt at der var mødt så mange ”oversøiske” medlemmer frem til denne dag og aften – og at man havde booket overnatning på Hotel Kolding. Man ville nyde dagen og samværet i Klubben. Det kan vi som bestyrelse kun være umådelig glade og stolte over.

Også jyderne var godt repæsenteret med deltagere kommende ”nordenfjords” og ”søndenfjords” fra – –  for ikke at nævne sønderjyderne…..

 / herluf